Find mere vejledning om, hvordan du kan adoptere din samlevers eller ægtefælles barn.
Stedbarnsadoption er, når man adopterer sin samlevers eller ægtefælles barn. Det kan både være et barn, man først har lært at kende efter, man har fundet sammen med dets forælder, eller et barn man hele tiden har været medforælder til, men ikke har kunnet blive registreret som juridisk forælder til ved barnets fødsel. Efter du har stedbarnsadopterer barnet, bliver du juridisk forælder.
Du kan læse mere om at være juridisk forælder her på hjemmesiden.
Man er i adoptionslovens forstand samlevende, når man har levet i et ægteskabslignende forhold i en sammenhængende periode på 2½ år.
Kravet til længden af samlivet mellem ansøgeren og barnet kan fraviges efter en konkret vurdering ved stedbarnsadoption af helt små børn i nogle situationer, hvor barnet er planlagt sammen mellem ansøger og forælderen. En fravigelse af kravet vil normalt kræve, at der mellem ansøgeren og barnets forælder eksisterer et langt stabilt familieliv. Her lægges der vægt på længden af samliv før barnets fødsel, og om parret allerede har et eller flere børn sammen. Der kan først ansøges om dispensation til stedbarnsadoption tre måneder efter barnets fødsel.
Det er også muligt at fravige kravet om stabilt samliv, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, der gør, at adoptionen ikke kan vente ved f.eks. alvorlig sygdom.
Der er et opfostringskrav, når du adopterer et barn under 18 år, som betyder, at du skal kunne bo/have boet sammen med barnet i 3 år, når det bliver 18 år. Så hvis barnet for eksempel er 17 år, og du aldrig har boet sammen med det, vil det ikke være muligt at stedbarnsadoptere det.
Læs mere om stedbarnsadoption på Familieretshusets hjemmeside.