Ægdonation til min partner
Få mere vejledning om, hvordan du kan donere dine befrugtningsdygtige æg til din partner.
Dobbeltdonation er behandling med assisteret reproduktion med både donoræg og donorsæd. Dobbeltdonation er kun tilladt, hvis der er en sundhedsfaglig grund til det og hvis mindst én af donorerne er ikke-anonym.
Hvis du har befrugtningsdygtige æg, har du mulighed for at donere æg til din partner, hvis din partner er en person, der kan blive gravid, og som af en sundhedsfaglig grund ikke kan bruge sine egne æg. Det er således en betingelse, at der er behandlingsindikation hos din partner.
Ægdonation til din partner er således muligt, selvom behandlingen med assisteret reproduktion indebærer donation af både æg og sæd (dobbeltdonation), hvis der er en sundhedsfaglig grund til det. I denne situation er du kendt donor.
Du kan læse mere om dobbeltdonation her på hjemmesiden.